fredag den 30. september 2011

Nederdele flip

Jeg er gået i gang med at sy nederdele. Jeg har lavet et basismønster og er nu i gang med at sy forskellige modeller ud fra dette mønster.

Den første nederdel, som jeg er færdig med er en sort nederdel der er delt asymetrisk på forstykke hvor jeg så har syet en tittekant ind i syningen og syet 3 smarte knapper på. 

Jeg er allerede i gang med den næste. 

torsdag den 29. september 2011

En lille smykkefugl

Jeg sad i går aftes og fik en ide til et nyt motiv til en halskæde. Jeg fandt et stykke papir og begyndte at tegne, og frem kom en fugl.

Fuglen har jeg så klippet ud i dækslange, og der er kommet en rund lædersnor i. Jeg har trukket en sølvperle med sten på lædersnoren, og har så bundet halskæden sammen.

                       



Ja og resultatet er jeg godt tilfreds med.

søndag den 25. september 2011

Ny på bloggen

Her er så det første indslag på bloggen.

Jeg har designet en lækker jersey kjole, som er syet op i 3 forskellige sort/hvide stoffer og med sorte ærmer og lommer.
Jeg har brugt rød rib, for at skabe en god kontrast ved halsen og ved lommerne.


Jeg synes at resultatet er blevet super godt - så kunne du tænke dig at sy denne model, så kan du købe mønsteret i Modestoffer i Vejen, eller jeg kan sy den til dig.