fredag den 4. januar 2013

Mød os på Facebook! :o)


Du kan nu følge Hos-Pihl på Facebook - Gå ind og ''Syntes godt om'' og følg med på siden. 

Vi kan allerede nu afsløre at den 1. Marts 2013 fylder butikken 1 år & der vil derfor komme nogle lækre tilbud til vores Facebook følgere. :o) 

Vi ses på Facebook! 

http://www.facebook.com/pages/Hos-Pihl/318583658248017

onsdag den 31. oktober 2012

Patchwork juletræ

Jeg er blevet helt vild med at sy patchwork. Det er afslappende, og hyggeligt at sidde med om aftenen foran fjernsynet.

Jeg kan også godt lide at tegne, så derfor har jeg fremstillet et nyt mønster på et patchwork juletræ. Mønsteret er ved at blive gjort klar, så det kan komme i min lille butik.

Til juletræet har jeg brugt 4 forskellige mønstrede grønne bomuldsstoffer, og en ensfarvet grøn bomuld. Hjerterne er i lyst bomuldstof med guld mønster.

Hjerterne er syet på med en guldperle, og kan dreje rundt, hvilket giver en rigtig god effekt, når juletræet står eller hænger.

Jeg har valgt at mit juletræ skal på en pind, som er sat i en lille granit sten.

 
Det er nu godt, at min tante har lært mig at sy patchwork.

lørdag den 20. oktober 2012

Fødselsdagsløber

Jeg er blevet færdig med min patchwork fødselsdagsløber, og jeg er faktisk ret stolt af resultatet.

Løberen består af hjerter som er syet i fire forskelige røde bomuldsstoffer med stamp teknik. Flagene er syet i almindelig patchwork 
teknik.

Som bundfarve har jeg brugt en hvid bomuld og en småblomstret bomuld i hvid med beige blomster. Kanten er en bomuld/hør kvalitet, som giver en god kontrast, og så har jeg quiltet med en beige og en rød quiltetråd. 

 
 
 
 
Jeg har quiltet små hjerter på de småblomstrede firkant og på den ensfarvede bomuld på stamps hjerterne.
 
 
Desværre kommer der til at gå lidt tid før jeg kan dække et fødselsdagsbord med den, for næste fødselsdag er i februar.

fredag den 19. oktober 2012

Børnesæt i velour

Jeg har lige syet et velour sæt i størrelse 1 1/2 år.

Sættet er i lysbrun velour og med mørkbrune ribkanter. På bukserne har jeg påsyet lapper i en brun bomuld med biler. Samme stof har jeg brugt som foer i hatten.

 
 
Et lækkert sæt, som er dejlig at have på, når der skal leges.

torsdag den 18. oktober 2012

Carla Du Nord kjole

Jeg har syet min ynglingsmodel op i en lækker og farverig Carla Du Nord jersey. Modellen er en hos-pihl - model 10-11.

Jerseyen er meget stormønstet - store cirkler - og med mange forskellige farver. Jeg har syet en petroliumsfarvet rib i halsen og ved overskæringen på forstykket. Jeg har på forstykket syet 3 perlemorsknapper på som pynt.

 
Stoffet er lidt vildt, men jeg er vild med den.

onsdag den 17. oktober 2012

Sort med farve-pift

Sort er en farve, som man ikke kommer udenom i garderoben, men hvorfor vælge en helt sort kjole, når den sagtens kan gøres mere spændende med striber i forskellige farver.

Jeg har syet modellen efter en af mine egne mønstre - model 10-05. Se mine mønstre på min hjemmeside www.hos-pihl.dk.

Inden jeg klippede kjolen syede jeg to stykker stof med de striber, som jeg ønskede på ærmerne. Kjolerne er syet i en sort viscose/lycra jersey og striberne er i rib.  

Da de to stykker stof til ærmerne var færdige, klippede jeg alle kjolens dele ud, og gik igang med at sy. Kjolen er asymetrisk, og har også striber på bagstykket.



En kjole som er blevet en favorit i min garderobe.



mandag den 8. oktober 2012

Lækker kjole med strikkanter

Jeg har lige syet en ny kjole ud fra en af mine egne modeller  - model 10-05.

Kjolen er syet i to forskellige viscose/lycra jerseyer i brune nuancer og en ensfarvet i samme kvalitet.

 
I stedet for rib i halskanten, har jeg syet en strikkant på, det har jeg også gjort ved ærmerne. Strikkanten giver er god kontrast til jerseyen.
 
 
Kig forbi min butik, og se de nye efterårs/vinter varer.